Området ved DCU-Flyvesandet Strand Camp

Bogense by
Den gamle by Bogense med købstadsrettigheder siden 1288, har mange velholdte gamle bygninger, specielt gamle bindingsværkshuse samt klyngehuse rundt om det gamle torv i et bymiljø med en dejlig stemning af tang, tjære og fisk.
- Bindingsværkshuse og købstadsmiljø
- Om sommeren - en levende ferieby
- Om efteråret - lystfiskernes paradis
- Om vinteren - frihed fra hverdagen
- Om foråret - en vågnende natur
Restauranter og faciliteter
Bogense ligger ud til det åbne hav, hvor Kattegat og Lillebælt mødes. Campingpladser, sommerhuse, ferielejligheder, Bed & Breakfast, kroer og hoteller i by og på land med havudsigt langs kysten, samt et rigt og varieret udbud af restauranter.
På udflugt
Byen har et stort udbud af specialforretninger. Der arrangeres bådudflugter, samt fisketure med det gode skib Castor. Fiskeri i søer - Bogense Lystfiskersø og Mosegårdens Put & Take. Fisketegn købes på stedet.
Søndersø
Sydøst for Bogense ligger Søndersø. Området her er en blandning af åbne marker samt skovklædte bløde bakker.Ved Morud ligger Langesø, et vidunderligt skovområde med indførte nordamerikanske nåletræer, et rigt fugleliv samt Langesø Slot og slotskapel. Et yndet område for natur familieudflugten. Der udlejes båd på Langesø og fisketegn købes hos Ækvator Sport i Odense eller på Shelltanken i Morud.
Ferie på cykel
Dejlige Nordfyn på den tohjulede... Det er en herlig oplevelse at følge den smukke kyst på cykel. På et særligt nordfynsk cykelkort er alle ruter indtegnet og beskrevet. På Odense Fjord kan cykelturen kombineres med en sejltur med “M/S Svanen”.
Hele det nordfynske område er som skabt til cykelferie, allerbedst med det nordfynske cykelrutekort som guide. Der er tilrettelagt skønne cykelruter rundt i Bogense, Otterup og Søndersø kommuner, der gør det muligt at opleve det herlige Nordfyn.
Gyldensteen Slot
I umiddelbar nærhed af Flyvesandet ligger det gamle herresæde Gyldensteen Slot, som den dag i dag mest er kendt for en omfattende produktion af løg. Herregården har været en dominerende del af udviklingen på Nordfyn frem til landboreformen i 1919, og er absolut et besøg værd.
Herregården har været i familien Gyldensteens eje siden 1720 - og fremstår som en moderne produktionsgård med både løgindustri, landbrug, skovbrug og jagtvæsen, fordelt på ikke færre end 1873 hektar nordfynsk land.
Du kan besøge og læse mere om herregården Gyldensteen her: www.gyldensteen.dk
Odense Eventyr Pas
Er man turist i Odense, kan det være en god idé at købe et Odense Eventyr Pas.
Med Odense Eventyr Pas får du bl.a. gratis entré til:
- Kunsthallen Brandts Klædefabrik
- Museet for Fotokunst
- Danmarks Grafiske Museum/Dansk Pressemuseum
- Tidens Samling
- Carl Nielsens Barndomshjem
- Carl Nielsen Museet
- Den Fynske Landsby
- Fyns Kunstmuseum
- Hollufgård - Arkæologi & Landskab
- Bymuseet Møntergården
- Odense Zoo
- Fyns Grafiske Værksted
- Rådhusrundvisning
- Sightseeingtur i Odense
- 5 svømmehaller
- Friluftsbad
Derudover er der gratis og ubegrænset kørsel med alle Odense Bytrafiks busser samt Stige Færge - samt togtransport mellem Odense og stationerne Holmstrup, Odense Universitetshospital, Hjallese og Højby.
25% rabat til:
- Europæisk Automobil Museum
- H.C. Andersen Festspillene i Den Fynske Landsby
- Fiskekort til Odense Å
- Udflugtsbåden Odense Aafart
Du kan læse mere om kortet her: www.odenseturist.dk - kortet koster kun kr. 85 for voksne og kr. 40 for børn.
Køb kortet her:
- Odense Turist Bureau
- Odense Bytrafiks kortsalg
- DSB i Odense
- Hoteller og vandrerhjem i Odense
- Større turistbureauer på Fyn, Sjælland og i Jylland
Yderligere info om Odense her: www.odenseturist.dk
Se også:
www.fyntour.dk - Hurtigt rundt på Fyn
www.nordfyn.dk - masser af links til Nordfyn
Otterup
Ikke langt fra Flyvesandet Camping ligger en af Nordfyns perler: Otterup. Du kan besøge den smukke gamle by online her:
Otterup Turistbureau - www.nordfyn.dk
Kyst og skov
Nordfyn har 77 km kyst, hvor man kan boltre sig til lands og til vands. Ønsker man at sejle, cykle eller svømme, kan man glæde sig til at få ferieønskerne opfyldt ved den nordfynske kyst. Fyn er i sandhed fin…
Ud med snøren
Kysten fra Skåstrup i vest til Enebærodde i øst er det helt rigtige sted for lystfiskeri. Nogle af Danmarks bedste faciliteter til fiskeri findes på Nordfyn. Både Enebærodde og Æbelø er blandt de absolut bedste fiskesteder - uanset om du foretrækker at fiske med orm, blink eller flue. Fra Bogense sejler “M/S Castor” på fisketure efter fladfisk og torsk hele året rundt.
I skovens dybe stille ro
Ved Langesø og Storskoven v/Flyvesandet, hvor skoven går helt ned til stranden, har naturen været særlig gavmild med en pragtfuld natur, der tilbyder mange ture i bil, til fods eller på cykel. Skovene i Langesø og Morud var oprindeligt bøgetræsskove, men gennem de sidste 200 år er der kommet mange forskellige nåletræsarter til, hvilket afspejles i et rigt og varieret fugleliv.
Odense
Midt på den grønne ø Fyn ligger Odense - H.C. Andersens fødeby. Odense er Danmarks tredjestørste by med næsten 200.000 indbyggere - Fyns eventyrhovedstad og en af landets ældste byer med en mere end 1000 årig historie.
Odense - en kulturby på Fyn
Odense er en af Danmarks bedste kulturbyer og byder på en lang række spændende seværdigheder, hvor det bedst kendte er H.C. Andersens Hus med sjældne og unikke udgaver af vor verdensberømte digters eventyr, fortrolige breve og notater samt personlige ejendele og meget mere.
Odense er en meget aktiv og moderne by, hvor der finder mange begivenheder sted - især om sommeren, hvor udendørs aktiviteterne giver ekstra stemning i byen. Her er mange oplevelser i form af musik, teater og gøgl for både store og små på byens torve, scener, gågader, cafeer og værtshuse og ofte er det helt gratis.